Bedemand

Har I mistet et familiemedlem eller nær bekendt, gør I den efterfølgende tid mere overskuelig, hvis I benytter jer af den rette bedemand. Vores bedemandsforretning giver jer de bedste betingelser for en bisættelse eller begravelse med tid til at mindes den afdøde. Dette er vores fornemmeste opgave, og vi giver altid den bedste service, så vi i fællesskab kan få skabt en begravelse eller bisættelse i afdødes ånd.

Vores priser på bisættelse og begravelse er faste, og vi sikrer fuld gennemsigtighed i vores arbejde. Du kan derfor trygt benytte dig af vores kompetencer med fuldt overblik over pris og ydelser. 

Bedemand til begravelse eller bisættelse

Vi har i en lang årrække hjulpet pårørende med at få sagt ordentligt farvel til deres kære. Vi har derfor en værdifuld erfaring med i bagagen, når vi hjælper og støtter de pårørende i den svære tid. Vi har erfaring med både bisættelse og begravelse, og kan derfor varetage enhver opgave. Har afdøde udfyldt ‘Min sidste vilje’ tager vi gerne udgangspunkt i afdødes ønsker om salmer, blomster eller anden dekoration. 

Vi går altid langt for de pårørende, og løfter byrden med alt fra papirarbejdet til klargøring af den afdøde. I skal derfor ikke bekymre jer om noget, men blot fokusere på, at mindes jeres kære.

Lad en bedemand stå for det praktiske

Der følger en række af praktiske opgaver med, når man mister en af sine kære. Dette kan for mange virke uoverskueligt midt i den svære tid. Lad derfor en bedemand, med styr på det formelle, stå for papirarbejdet og de mange andre opgaver. Vi har mange års erfaring og ved derfor, hvordan de mange opgaver skal håndteres korrekt. På den måde bliver I sikkert guidet gennem den svære tid, hvor fokus bør være på at mindes den afdøde.

Det er vigtigt at vælge en bedemand, hvor I kan føle jer trygge gennem hele processen, og få sagt et sidste farvel til jeres kære uden nogen bekymringer om selve ceremonien. Vi sørger for alt det praktiske på en professionel og sympatisk facon.

Kontakt os

I er altid velkomne til at kontakte os på vores døgnvagt på tlf. 98 19 13 14, hvis I ønsker en samtale om, hvad vi kan gøre for jer. Vi sætter en stor ære i at gøre denne tid så overskueligt som muligt for de pårørende