Langt de fleste danskere har hørt om “Min sidste vilje”, men det er ikke sikkert, at de har turde tage stilling til, hvad det helt præcist er.

“Min sidste vilje” er en fortrykt formular, som du har mulighed for at udfylde. Den kan enten fås digitalt, hvor du kan downloade dokumentet ned på din computer. Ønsker du i højere grad at skrive i hånden, kan du få formularen tilsendt med posten.

Uanset om den er skrevet digitalt eller fysisk, indeholder formularen nogle spørgsmål, som kan være svære at tage stilling til. Heri kan du notere nogle vigtige informationer, der skal bruges, når du en dag forlader den fysiske verden. Det er blandt andet informationer, der omhandler, om du skal brændes eller begraves, hvilken kirke, placering af gravsted og mere.

         "Min sidste vilje" er et dokument, hvor man præcist kan  

         nedfælde ens personlige ønsker og holdninger.


           Sendes vederlagsfrit til alle som ønsker det

Navn:

*

Adresse:







Hvorfor udfylde formularen? 

Det er overordnet to bærende dele i, hvorfor du skulle udfylde “Min sidste vilje”. 

  • For din egen skyld - Dét at nedskrive ønsker til egen begravelse eller bisættelse, må i sandhed være en af de største udfordringer, som vi kan stilles overfor. Det kan føles som en ubærlig opgave, men det vil på sin vis kunne give dig en tryghed i dagligdagen. Uanset hvordan din fremtid ser ud, giver du dig selv muligheden for at have en stemme, når du en dag dør.

  • For dine elskedes skyld - Den anden del er nok den mest bærende for de fleste mennesker. Når vi selv har oplevet at miste et menneske, der stod os nært, så kender vi til sorgens udfordringer. Det kan være fuldstændig uoverskueligt, at pårørende skal tage vare på en masse opgaver, der omhandler afskedsceremonien.

Når du udfylder “Min sidste vilje” giver du dine pårørende langt mere tid til at bearbejde sorgen, fordi du har svaret på mange af de spørgsmål, som de skulle have svaret på.

Nu er du blevet klogere på, hvad formularen er, og ligeledes hvad der ligger til grund for at udfylde den. Overvejer du at udfylde “Min sidste vilje”, men du har problemer med det? Så kan du kontakte din lokale bedemand for rådgivning.